På ski i Polen

Selv om polske bjerge ikke kan sammenlignes med alperne, så tilbyder de særdeles gode betingelser for skisport og snowboarding. Nogle skisportssteder, så som Zakopane, er allerede blevet opdaget og værdsat af udenlandske turister, mens andre skiområder kun er kendt af polakker. I de senere år er mange ski-lifts blevet moderniseret, og kapaciteten er forøget, så i dag adskiller de sig ikke fra ski-lifts i alperne for så vidt angår standarden. Men der er en væsentlig og uomtvistelig forskel mellem polske skisportssteder og dem i alperne – prisen. Priserne for overnatning, forplejning, transport, mad, ski-lifts og leje af ski er langt mere attraktive i Polen. Hvis du også tager den fantastiske atmosfære, gæstfriheden og de mange interessante steder der kan besøges på endagsture i betragtning, så er ideen om at afholde vinterferien i Polen måske virkelig værd at overveje.
Vi er her for at hjælpe med alt hvad du kan få brug for – vi arrangerer overnatninger, transfer til lufthavnen, udflugter, skiinstruktører, og først og fremmest kan vi rådgive om hvilket sted der er det bedste for dig når du kommer, og vi vil sørge for de bedst mulige priser for alle ydelser – vi kan efter dine ønsker sætte en hvilken som helst pakke sammen, så kontakt os bare med et hvilket som helst spørgsmål.
For at få en ide om hvor billig din skiferie i Polen kan være, tag et kig på noget basisinformation:
1. Transport fra lufthavnen
Alle større skisportssteder i Polen befinder sig i høje bjerge i det sydlige Polen, så de eneste lufthavne det er værd at overveje er Krakow eller Katowice. Warszawa er meget langt væk, transporten ville tage det meste af dagen og være meget dyr.
På vores hjemmeside anbefaler vi 3 større skisportssteder: Bialka Tatrzanska, Zakopane og Krynica. Bialka Tatrzanska og Zakopane ligger temmelig tæt på hinanden (omkring 20 km), og den omtrentlige køretid fra lufthavnene er den samme:
op til 2,5 timer fra Krakow Lufthavn
omkring 3,5 timer fra Katowice Lufthavn
Køretid til Krynica:
3,5 timer fra Krakow Lufthavn
4,5 timer fra Katowice Lufthavn
Et eksempel på en pris vi kan tilbyde dig som rejsearrangør er:
Krakow Lufthavn -> Bialka/Zakopane 450 PLN (1-3 personer)
Katowice Lufthavn -> Bialka/Zakopane 700 PLN (1-3 personer)
Krakow Lufthavn -> Krynica 600 PLN (1-3 personer)
Katowice Lufthavn -> Krynica 850 PLN (1-3 personer)
*priserne gælder hvis du/ I ikke har jeres eget skiudstyr med, hvis det er tilfældet vil priserne være en smule højere.
2. Ski-lifts
I Krynica er der et større kompleks som bliver kaldt Jaworzyna Krynicka. I Bialka er der 2 mindre komplekser, i Zakopane er der mange enkelte lifter, og nogle enkelte mindre komplekse, samt Kasprowy Wierch – som regnes for at være Polens bedste skibakke (og også en af de sværeste).
Eksempler på priser:
-Jaworzyna Krynicka (for alle lifte i komplekset):
skipas fra 9:00 til 15:00 – 85 PLN pr. person
2 dages skipas – 195 PLN pr. person
7 dages skipas – 515 PLN pr. person
-Szymoszkowa lift i Zakopane
1 dages skipas – 90 PLN pr. person
3 dages skipas – 210 PLN pr. person

3. Leje af udstyr
Der er normalt et stort udvalg overalt, og intet problem med tilgængeligheden, så det kan helt sikkert lejes på stedet her i Polen.
Priserne varierer afhængigt af hvilke lifte det drejer sig om, og også om udlejningsstedet ligger tæt på liften eller lidt længere væk, men priserne er omtrentlig:
35 PLN – 50 PLN pr. dag for komplet ski- eller snowboardudstyr
Der er altid noget rabat hvis du lejer for flere dage, op til 25% i tilfælde af 6-7 dage
4. Indlogering
Selvfølgeligt afhænger det hele af standard og beliggenhed, og også hvilken periode de kommer i og opholdets længde – hvert hotel har sin egen prispolitik, og antallet af ledige værelser kan også påvirke prisen. Det er et meget vigtigt parameter hvor mange mennesker der er i en gruppe. Vi forhandler altid med hotellerne på vegne af vores kunder hvis vi kender de nøjagtige datoer og antallet af gæster.
For at give et eksempel:
Lille villa-hotel i Zakopane med særdeles god standard og beliggenhed, 250-400 meter til forskellige skilifte, og 1,5 km. fra hovedgaden i Zakopane koster omkring 240 PLN pr. nat for et dobbeltværelse.
Generelt er der et meget bredt udbud af overnatningsfaciliteter fra luksushoteller til særdeles prisvenlige pensionater.

5. Skiinstruktører
Vi kan også arrangere skiinstruktører. Den omtrentlige pris er 80 PLN for 1 time pr. 1 person, eller 120 PLN i alt for 2 personer.
Hvis du vil vide mere om de større skisportssteder i Polen, så læs videre nedenfor:

Stå på ski i Zakopane
Zakopane er en særdeles smuk by, og den er perfekt til sneentusiaster. Der er mange skilifte, som fungerer fra begyndelsen af december til midt inde i april. Bakkerne er åbne fra de tidlige morgentimer til sent på aftenen. Zakopane har fantastiske tilbud til begyndere som vil i gang med at lære at stå på ski eller snowboard. Der er imidlertid også mere udfordrende bakker, som er perfekte til mere erfarne skiløbere. Bortset fra nogle perfekte skiområder er der også rigtigt gode overnatnings- og bespisningstilbud; – der findes et stort antal restauranter og mindre madsteder. Det forekommer at være et ideelt sted at opholde sig i det mindste en uge. Blandt de bedste skibakker er:
Kasprowy Wierch – forholdsvis udfordrende, og perfekt til øvede skiløbere (minimums alder: 10 år). Toppen på Kasprowy Wierch kan nås med kabelbane fra Kuznice. Det er værd at vælge denne, fordi den tilbyder Polens længste skibakke, en malerisk udsigt og en uforglemmelig oplevelse. Ydermere vare de gode skiforhold nogen gange ved til begyndelsen af maj!
Nosal Ski Center – dette er endnu et rigtigt godt sted, og et virkeligt paradis for sneentusiaster. Centeret tilbyder en bred vifte af ski-lifts. Der er bakker for begyndere, øvede og rutinerede, så alle finder noget der passer til deres smag. Du kan komme op på toppen med en stolelift. Nogle bakker er oplyste, så du kan komme til at opleve et fantastisk natskiløb.
Szymoszkowa Ski Center – er også et særdeles interessant sted. Det er en forholdsvis lang og mild bakke, som kan nås ved hjælp af en kort lift eller en lang lift. Den lange lift tager dig til bjergets top, hvor bakken er mere udfordrende, og den korte til omkring halvvejs på bjerget, og dette er perfekt til de som begynder deres bekendtskab med skiløb eller snowboarding.
Harenda Ski Center – dette er et godt sted for både begyndere, øvede så vel som rutinerede skiløbere. Det tilbyder rigtigt gode skibetingelser. Ydermere er der for foden af skibakken en snepark til snowboards og en lille skøjtebane.
Hvis du beslutter dig for Zakopane vil du helt sikkert tilbringe en fantastisk vinterferie!

Stå på ski i Bialka Tatrzanska
Hvis du gerne vil prøve hvordan det foregår uden for Alfavej, så prøv for eksempel i landsbyen Bialka Tatrzanska med dens moderne skicenter. Priserne er betalbare – mindre end halvdelen af hvad du ville komme til at betale i et Vesteuropæisk resort, hvilket er en klar opmuntring til at besøge stedet.

Bialka Tatrzanska er en malerisk landsby tæt på Zakopane. Det er et særdeles populært skisportssted, som består af tre forskellige lokaliteter:
Kotelnica – det er et af Polens mest trendy skisportssteder, og tilbyder forskellige slags batter og stolelifte. Det er et sted for skiløbere i alle aldre og på alle niveauer – perfekt til hele familier og vennegrupper, specielt hvis der er deltagere på forskellige niveauer. Bakkerne er oplyste og om nødvendigt anvendes kunstig sne. Kvaliteten af bakkerne og andre faciliteter er særdeles høj, og priserne er særdeles rimelige.
Kaniowka – befinder sig tæt på Kotelnica. Tre lifte er tilgængelige her. Det er et særdeles venligt og interessant sted at stå på ski.
Bania – det er tre skilifter til rådighed her. Du kan komme op til toppen via chair-liften eller til fods. Langs bakkerne er der oven i købet højtalere, som gør skituren endnu mere fornøjelig.
Hvis du endnu ikke har besluttet hvor du skal hen på vinterferie, så vil Bialka Tatrzanska helt sikkert være et fantastisk valg!

Stå på ski i Krynica
Man kan finde rigtigt gode bakker i Krynica. Byen er beliggende i den sydøstlige del af Polen i Beskid Sadecki Bjergene. Det er beliggende i en af de regioner i Polen hvor man har lange vintertraditioner. I dag er det et af de ledende og mest moderne skicentre i regionen. Krynica tilbyder følgende, særdeles populære, skisportssteder:
Jaworzyna Krynicka – tilbyder 8 lifter og 7 fantastiske og udfordrende bakker, passende til skiløbere på forskellige niveauer. Jaworzyna Krynicka er et særdeles attraktivt skisportssted, som tilbyder talløse muligheder for at opleve et fantastisk skieventyr. Hvis man sammenlignet med andre skisportssteder i Polen er det primært er sted for øvede og rutinerede løbere, eftersom bakkerne egner sig dårligt til begyndere og førstegangsløbere.
Slotwiny – dette skisportssted er det ældste i Krynica. Der er 2 skilifter og 1 stolelift. Banerne er velforberedte og udfordrende. Særdeles godt sted til familieture.
Azoty – dette skicenter tilbyder 10 ski ruter af forskellig sværhedsgrad, så alle finder noget der passer til deres evner. Bakkerne tilsnes om nødvendigt med kunstig sne er er fuldt oplyste.
Der er ikke noget der skal holde dig tilbage fra at tilbringe vinterferien i Krynica – du kommer ikke til at fortryde det!

Vælg antal deltagere og dato:

voksne

Du kan også godt lide ...

Skriv et svar

Udfyld formularfelterne
Der blev ikke valgt nogen vurdering

Kurven er tom